Marineudstilling i Lemvig
Marineudstilling i Lemvig - blandt mange af de bedste marinemalere er også Carl Bille. Se værker af Carl Bille på marineudstillingen i Toldboden i Lemvig.
Om Carl Bille:
Uddannet som sejlmager og med flere år til
søs kom Carl Bille (1815-1898) som selvlært marinemaler i lære hos Carl Dahl. Efter
hans billedtitler at dømme har han været
vidt omkring på lange oversøiske sørejser
til fjerne lande som f.eks. Kina og Nordamerika. Men måske er billederne malet efter
erindringen – eller fantasien. De afslører en
grundig viden om sejlskibenes konstruktion
og indretning. Hans fremstillinger af stoute
skonnerter og linieskibe for fulde sejl i Øresund i smult vande er helt i Eckersbergs
ånd. Fra den bornholmske klippefyldte
nordkyst med Hammershus i baggrunden
har han bl.a. malet en stranding og et billede med en jagt og en skonnert der lænser
for fulde sejl. I
isvinteren 1855 malede han
det tilfrosne Øresund med folk på isen og
Trekroner i baggrunden.
Herunder fortæller Frank Nicolajsen om Carl Bille, og Marineudstillingen i Lemvig viser et udvalg af de bedste marinemalerier af kunstneren.